AmpGo

DC hurtigladning

Når I har brug for hurtig opladning med høj oppetid. AmpGo leverer DC-løsninger til destinationer, flåder og trafikknudepunkter, inkl. dimensionering, installation og drift.

  • Dimensionering
  • Installation
  • Drift og support

Skalerbare DC-løsninger fra 50 kW til 1,2 MW

Vi leverer DC-løsninger, der kan skaleres fra 50 kW og helt op til 1,2 MW (1200 kW). Start i et passende niveau og udvid i takt med at behovet stiger.

All-in-one ladere

En kompakt løsning, hvor ladehardware og udtag er samlet i én enhed. God når I vil have en enkel installation og et tydeligt setup.

Power cabinet + satellit

En løsning hvor ladehardwaren står i elskabe (power cabinets), og ved bilisten står en satellit-enhed med ladeudtag. God når I vil skille hardware og brugerpunkt ad og bygge større anlæg.

Til jer der vil tiltrække flere stop

DC hurtigladning giver kortere ladetid og kan øge gennemstrømning ved lokationer med mange besøgende. Vi hjælper med at vælge den rigtige effekt og opsætning.

  • Kapacitet: vurdering af behov og fremtidig udvidelse
  • Placering: logistik, skiltning og brugerflow
  • Oppetid: drift og overvågning
DC hurtigladning anlæg

DC-anlæg kan skaleres efter behov.

Hvornår giver DC hurtigladning mening?

DC hurtigladning giver mening, når køretøjer skal hurtigt videre, og hvor almindelig AC-ladning ikke er nok.

Det kan for eksempel være ved firmabiler, servicebiler eller andre køretøjer, der kun holder stille i kort tid, før de skal ud at køre igen. Det kan også være relevant på lokationer med høj gennemstrømning, hvor brugerne ikke har tid til at lade i længere tid.

Hvad får I ud af DC-ladning?

  • hurtigere opladning og kortere ladetid
  • mulighed for at oplade flere køretøjer i løbet af dagen
  • bedre drift for flåder og erhvervskøretøjer, der skal hurtigt videre
  • mulighed for opladning af større køretøjer som el-lastbiler og el-busser
  • en skalerbar løsning, der kan udvides i takt med behovet
  • en samlet løsning, hvor dimensionering, installation og drift tilpasses jeres virksomhed

DC til virksomheder, flåder og trafikknudepunkter

Vi hjælper virksomheder og lokationer med at etablere DC-ladepunkter, hvor hurtig opladning skal fungere i praksis og passe til den daglige drift.

Det kan for eksempel være hos vognmænd, renovationsselskaber, kommuner eller andre virksomheder, hvor køretøjerne skal hurtigt videre, og hvor stabil drift og den rigtige kapacitet er afgørende.

DC hurtigladning

DC hurtigladning til destinationer og flåder.

Begrænset netkapacitet behøver ikke stoppe projektet

Har I begrænset nettilslutning, kan en batteriintegreret DC-løsning være en måde at komme i gang på uden at vente på større netudbygning.

Det kan være relevant, hvis leveringstiden på ekstra kapacitet er lang, elnettet lokalt er presset, eller hvis I vil etablere hurtig opladning nu og ikke om flere år.

Se vores case om DC lynladning med lav nettilslutning

FAQ: DC hurtigladning

Kan vi starte med få ladepunkter og udvide senere?

Ja, det kan I sagtens. Vi kan sikre, at løsningen fra starten bliver klargjort til senere udvidelse, så I ikke låser jer fast.

Det kan blandt andet være ved at forberede infrastrukturen, så der senere kan installeres en større lader eller flere ladere. Vi har også løsninger, hvor man kan tilføje flere moduler i selve laderen og dermed øge kW-outputtet til køretøjet.

Hvad hvis vi ikke har nok ledige ampere hele døgnet til fuld effekt på laderne?

Det er en klassisk udfordring i DC-projekter. I nogle tilfælde kræver det ekstra netkapacitet, men andre projekter kan løses med batteriintegrerede løsninger, load management eller en etapevis udbygning.

Vi hjælper med at vurdere, hvad der giver bedst mening på jeres lokation, så opladningen passer til drift, økonomi og den kapacitet I faktisk har til rådighed.

Skal vi vælge opladning til firmabiler, gæster eller tung transport?

Det afhænger af brugsmønsteret. Nogle har brug for hurtig opladning til varebiler og servicebiler, andre til gæster, destinationer eller tungere køretøjer som lastbiler og busser.

Vi hjælper med at vælge den rigtige effekt, placering og opsætning ud fra hvem der skal lade, hvor længe de holder stille, og hvor hurtigt de skal videre.

Hvad kræver installationen?

Det afhænger blandt andet af ønsket ladeeffekt, placering, nettilslutning, gravearbejde og den samlede installation. Derfor starter vi typisk med en konkret vurdering af lokationen og behovet.

Kan I hjælpe med adgang, betaling og styring?

Ja. Hvis løsningen skal bruges af medarbejdere, gæster, kunder eller offentlige brugere, kan vi hjælpe med adgangsstyring, betaling og den praktiske opsætning omkring driften.

Kan AmpGo stå for drift og support?

Ja. Vi kan hjælpe med både dimensionering, installation og den efterfølgende drift, så I ikke står alene med service, overvågning og support i hverdagen.

Kan løsningen bruges til varebiler, lastbiler eller busser?

Ja. DC-løsninger kan tilpasses alt fra personbiler og varebiler til tungere køretøjer som lastbiler og busser. Det afgørende er at vælge den rigtige effekt, placering og kapacitet fra starten.

Fra idé til drift

Vi hjælper jer hele vejen fra første skitse til et DC-anlæg der fungerer i hverdagen.

1. Behov
Lokation, brugerflow, effekt
2. Design
Placering, el, net, fundament
3. Installation
Montage, test, idriftsætning
4. Drift
Overvågning, support, service
5. Skalering
Udvid når behovet vokser