Ladestandere på offentlige pladser
AmpGo leverer driftssikre ladeløsninger til offentlige parkeringspladser, parkér-og-rejs og destinationer. Vi hjælper med placering, skiltning, brugerflow og en plan for udvidelse.
Eksempler på offentlige installationer
To typiske eksempler, fra destination til gadeplan.
Typiske cases
Destinationer
Ladning hvor borgere og turister alligevel holder stille, fx idræt, kultur og havn.
Parkér-og-rejs
Skab værdi for pendlere med enkel, tydelig opladning og god skiltning.
Kommunale p-pladser
Ladning ved offentlige bygninger og byrum, med mulighed for udvidelse.
Sådan kommer I i gang
Hvem skal lade, og hvilken type lokation er det?
Brugerflow, skiltning, kabelføring og dimensionering.
Valg af udstyr, adgang og drift, med plan for udvidelse.
Etablering og idriftsættelse.
Overvågning, support og løbende forbedringer.
Vil du have en konkret plan for jeres lokation?
Udfyld formularen, så vender vi hurtigt tilbage.
FAQ: offentlige ladestandere
Hvordan startes en opladning?
Du kan typisk starte opladning på flere måder:
- Kortterminal (DC): Start opladning og betal direkte med betalingskort.
- QR-kode (AC): Scan QR-koden og betal med betalingskort (fx Visa eller Mastercard). Det kræver ikke at du downloader en app eller opretter en bruger.
- Lade-apps via roaming: I de fleste tilfælde kan du også starte opladning via din foretrukne lade-app gennem roamingpartnere.
- Monta Charge: Som udgangspunkt benytter alle vores ladere Monta Charge (anbefalet). Download Monta Charge
Hvordan betaler man på offentlige ladestandere?
På alle vores offentlige ladestandere kan man betale med betalingskort:
Du behøver ikke downloade en app eller oprette en bruger for at betale via kortterminal eller QR-kode.
- DC-sites: Betaling med betalingskort via kortterminal.
- AC-sites: Betaling med betalingskort via QR-kode (fx Visa eller Mastercard). QR-koden er typisk vist som klistermærke på ladestanderen, eller i ladestanderens display. Hvis der er display, vil QR-koden ofte blive synlig når man trykker på displayet.
DC: betaling via kortterminal.
AC: QR-kode på display (synlig når man aktiverer displayet).
Kan vi starte småt og udvide senere?
Ja. Vi dimensionerer løsning og placering, så udvidelse er enkel.
Hvem står for drift og support?
Det afhænger af model. AmpGo kan tage ansvar for drift og support via aftale.
Skal ladning være offentlig eller begrænset?
Som udgangspunkt på offentlige pladser vil ladestanderne være tilgængelige for alle.
I de fleste tilfælde kan vi også gøre dem tilgængelige i forskellige lade-apps og kort, så bilister kan starte opladning fra deres foretrukne lade-app via roamingpartnere.
Hvis I ønsker at opladningen kun skal være begrænset offentlig (eller i særlige tidsrum), tager vi dialogen case-by-case og finder den rigtige adgangsmodel.
Skal vi vælge AC (11/22 kW) eller DC til offentlige pladser?
En god tommelfingerregel er: Hvis bilerne typisk holder 3 timer eller mere, vil en AC-løsning (11/22 kW) ofte være det bedste match. Hvis opholdet typisk er under 3 timer, vil en DC-løsning som regel give bedre brugeroplevelse, fordi man når at få mere strøm på kortere tid.
Vi hjælper jer med at vælge den rigtige kombination ud fra lokation, brugerflow og kapacitet.
Hvor meget strøm (A) kræver AC og DC? (tommelfinger-eksempler)
Det afhænger af installation og tilgængelig kapacitet, men som tommelfingerregel (3-faset 400V):
- AC 11 kW: ca. 16A
- AC 22 kW: ca. 32A
- DC 50 kW: ca. 80A
- DC 150 kW: ca. 250A
- DC 300 kW: ca. 500A
For DC kan de reelle krav variere (effektfaktor/virkningsgrad og nettilslutning), så vi laver altid et kapacitets-check før endelig dimensionering.
Hvordan finder man kvittering?
Hvis du har startet opladning i Monta Charge, kan du finde kvitteringen i appen under “Mig” → “Ladehistorik”.
Hvis du ikke har benyttet Monta Charge til at starte opladningen, kan du typisk finde kvitteringen her: