Ladestander til lastbiler og tungtransport
Skiftet til el i tung transport kræver planlagt kapacitet og høj oppetid. AmpGo hjælper med ladeløsninger til lastbiler, varebiler og logistik, fra design til drift.
- Kapacitetsplan
- DC muligheder
- Drift og support
Rigtig effekt (kW)
Vi hjælper med at finde den rigtige størrelse lader ud fra jeres behov, og dermed den rigtige effekt (kW).
Design
Placering af ladestanderne og tilpasning af design. Kun for virksomhedens egne køretøjer, eller tilgængeligt for offentligheden.
Opladning hos roamingpartnere
Når I er på farten, er det muligt at benytte vores netværk af roamingpartnere fordelt i hele Danmark og Europa.
DC-løsninger kan være relevante ved depot og logistik.
Fra idé til drift
Vi hjælper med alt fra projektering til fuld drift. AmpGo ønsker at blive jeres partner inden for opladning af køretøjer i tungtransport.
Vi starter med at kortlægge jeres kørselsbehov og hvor længe køretøjerne typisk holder stille. På den måde kan vi rådgive jer om I skal vælge en AC- eller DC-løsning, og hvilken DC-effekt der dækker behovet. Vi leverer løsninger fra 50 kW og helt op til 1,2 MW (1200 kW).
Hvis der er behov for hurtig opladning, men nettilslutningen er begrænset, kan vi også tilbyde løsninger med DC-lader og batteribuffer, så man kan lade med op til 350 kW ved lavere nettilslutning.
Lav nettilslutning er ikke en stopklods
Hvis du har lav nettilslutning og skal bruge DC-opladning til lastbil eller bus, kan det stadig lade sig gøre med en DC-lader med integreret batteri.
Årsagen kan være lejet grund, lange leveringstider på ekstra nettilslutning eller lokale begrænsninger på tilgængelige ampere i området. I de situationer kan en batteri-integreret løsning være vejen til hurtig opladning uden at vente på en stor netudbygning.
20–80% ladetid for el-lastbiler (tommelfinger)
Tabel med eksempler på ladetid fra 20% til 80% ved 50/150/300 kW. Der er taget højde for hver models maks. ladeeffekt. Vi viser min/max batteri hvor det fremgår af producentkilden.
Bemærk: Tider er vejledende. Reelle tider afhænger af ladekurve, temperatur, forvarmning, SoC-vindue og stationens faktiske effekt.
| Model | Batteri | Antaget batteri (kWh) | Max DC (kW) | 50 kW | 150 kW | 300 kW |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Volvo FH Electric | Max | 540 | 350 | 8t 15m | 2t 45m | 1t 30m |
| Volvo FE Electric | Min | 280 | 150 | 4t 15m | 1t 25m | 1t 30m |
| Volvo FE Electric | Max | 375 | 150 | 5t 45m | 1t 55m | 2t 05m |
| Mercedes eActros 300 | Max | 336 | 400 | 5t 10m | 1t 45m | 55m |
| Mercedes eActros 400 | Max | 448 | 400 | 6t 50m | 2t 20m | 1t 15m |
| Mercedes eActros 600 | Max | 621 | 600 | 9t 30m | 3t 10m | 1t 40m |
| Scania R-serie (el) | Min | 267 | 375 | 4t 05m | 1t 25m | 45m |
| Scania R-serie (el) | Max | 623 | 375 | 9t 30m | 3t 10m | 1t 40m |
| Scania S-serie (el) | Min | 267 | 375 | 4t 05m | 1t 25m | 45m |
| Scania S-serie (el) | Max | 623 | 375 | 9t 30m | 3t 10m | 1t 40m |
| IVECO S-eWay | Min | 350 | 300 | 5t 20m | 1t 50m | 1t 00m |
| IVECO S-eWay | Max | 490 | 300 | 7t 30m | 2t 30m | 1t 20m |
| MAN eTGS | Min | 240 | 750 | 3t 40m | 1t 15m | 40m |
| MAN eTGS | Max | 560 | 750 | 8t 30m | 2t 50m | 1t 30m |
Bemærk: Tallene er vejledende og kan indeholde fejl. Du bør altid lave din egen analyse på producentens hjemmeside og i den konkrete konfiguration (modeller/versioner ændrer sig, og batterikapacitet kan variere). Vi tager højde for at der kan være udgåede og nye modeller/versioner.
Hvorfor ladeløsning til transport fra AmpGo?
3 grunde til at vognmænd vælger AmpGo som partner.
Rute- og ladeplan (driftssikkerhed)
Vi tager udgangspunkt i jeres ruter, pauser og depot, og laver en ladeplan der sikrer at bilerne er klar til næste tur.
Nettilslutning
Vi tager jeres nettilslutning i betragtning, og er tilslutningen begrænset, kan vi kombinere DC-lader med batteribuffer, så I kan få høj ladeeffekt uden stor netudvidelse.
Serviceaftale: overvågning og support
Mulighed for serviceaftale på systemet, hvor AmpGo overvåger, yder support og kan fjernløse mange fejl, så oppetiden holdes høj.
FAQ: ladestander til lastbiler
Mit forsyningsselskab kan ikke levere yderligere ampere, hvad gør vi?
Hvis det ikke er muligt (eller tager lang tid) at få flere ampere fra forsyningsselskabet, kan vi ofte stadig komme i gang.
Vi kan se på om vi kan udnytte den kapacitet (ampere) I har i dag og kombinere en DC-lader med batteribuffer, så hurtigladning kan ske uden at det kræver en meget høj nettilslutning.
En lader med batteribuffer kan også være relevant, hvis leveringstiden på øget nettilslutning er lang, men behovet for hurtig opladning er akut.
Skal vi vælge AC eller DC?
Det kommer an på jeres drift: hvor længe køretøjerne typisk holder stille, og hvor hurtigt de skal tilbage på vejen.
- AC er ofte et godt match ved depot- og natopladning, eller når stop er lange.
- DC er typisk relevant ved korte stop, høj daglig kørsel eller når I vil kunne genopfylde meget energi på kort tid.
- Vi leverer løsninger fra 50 kW og helt op til 1,2 MW (1200 kW), og dimensionerer ud fra ruter, pauser og kapacitet på stedet.
Hvis nettilslutningen er begrænset, kan en batteribuffer være en mulighed for høj ladeeffekt uden stor netudvidelse.
Kan løsningen udvides når flåden vokser?
Ja. Vi designer løsningen, så I kan starte i et passende omfang og udvide trinvis.
- Vi planlægger placering, kabelføring og udvidelsesmuligheder fra start.
- I kan typisk tilføje flere ladepunkter eller højere effekt, når behovet stiger.
- Vi hjælper med en udvidelsesplan, så drift og brugerflow fortsat fungerer for store køretøjer.
Kan AmpGo stå for drift?
Ja. Vi kan tage ansvar for drift, overvågning og support via aftale, så oppetiden holdes høj.
- Overvågning af status og fejl
- Fjernsupport når det er muligt, så mange fejl kan udbedres online
- Eskalering til fysisk service, hvis det kræves
Det giver jer en løsning der er lettere at drive, når opladning er kritisk for driften.
Kan man få høj effekt (kW) med lav nettilslutning (ampere)?
Ofte ja. Hvis I har behov for hurtig opladning, men en begrænset nettilslutning, kan en løsning med batteribuffer være relevant. Batteriet lades løbende fra nettet og kan levere høj ladeeffekt i kortere perioder, når køretøjerne skal lades hurtigt.
Vi vurderer altid case-by-case ud fra jeres nettilslutning, kørselsmønster og ønsket ladehastighed.
Kan man oplade ved andre ladestandere på farten?
Ja. Hvis I ønsker det, kan vi med en løsning fra AmpGo give adgang til opladning hos roamingpartnere, så lastbilerne kan lade på farten i Danmark og Europa.
- Månedlig faktura: I modtager en faktura én gang om måneden baseret på forbruget.
- Overblik: Via vores online platform kan I følge jeres månedlige forbrug for alle jeres køretøjer.
Kan mine ladestandere være offentlige i et tidsrum?
Ja. Vi kan gøre ladestanderne offentlige hele tiden eller i et tidsrum efter jeres ønske.
- Betaling for gæster: Vi kan sætte kortterminal på ladestanderen, så gæster kan betale med betalingskort uden download af app eller brugeroprettelse.
- Synlighed i lade-apps: Når ladestanderen er sat til offentlig, kan den også gøres tilgængelig i lade-apps via roamingpartnere.