Forstå bilers ladekurver og realtidsdata på vores ladere




Når du oplader din elbil, er der flere faktorer, der spiller ind i, hvor hurtigt din bil lades op. En af de vigtigste faktorer er bilens ladekurve, som bestemmer, hvor meget strøm bilen kan modtage på forskellige tidspunkter af opladningen. Hos AmpGo gør vi det nemt at holde styr på disse oplysninger direkte fra vores lynladere.



Hvad er en ladekurve?


En ladekurve er en graf, der viser, hvordan opladningshastigheden ændrer sig i løbet af opladningsprocessen. Når du tilslutter din elbil med en lav opladningsprocent til en lader, starter opladningen ofte hurtigt, men vil med tiden falde i hastighed – især når batteriet når en højere opladningsprocent. Dette skyldes, at bilen beskytter sit batteri mod overophedning og forlænger batteriets levetid ved at reducere mængden af strøm, det modtager.



Realtidsdata på laderens display


Hos AmpGo har vi sørget for, at du altid kan følge med i opladningen af din bil i realtid. På vores lynladere kan du direkte på displayet se vigtige data om opladningsprocessen, herunder:


Hvor mange ampere din bil efterspørger

Hvor mange ampere laderen tildeler bilen



Få oplysningerne direkte på din telefon


For endnu mere bekvemmelighed tilbyder vores ladere også muligheden for at følge opladningen på din telefon. Ved at scanne en QR-kode på laderen får du adgang til alle oplysningerne om opladningsforløbet direkte på din telefon, så du kan holde øje med, hvordan det går – selv hvis du er gået væk fra bilen.



Hvorfor er disse data vigtige?


At kunne se realtidsdata om din bils opladning kan give dig et bedre overblik over, hvordan netop din bil oplader i forhold til hvor den er på ladekruven. Dermed kan du lettere se, hvornår det er mest effektivt at lade, og hvordan du får det bedste ud af hver opladning.



Hvordan tilgår jeg disse data?

Når du har startet opladningen er skærmen på AmpGo lynladere fra KemPower, er skærmen delt i 2 en til hvert udtag som er på ladere

Tryk på pilen i nedereste højre eller venstre hjørne alt efter hvad udtag du ønsker at se data fra.

I det næste billede trykkers der på batteri symbolet midt på skærm

Her ses billedet med ladekurven for din elbil under den aktuelle opladning på AmpGo lynladere fra Kempower. Her kan du se det aktuelle forbrug af ampere og volt, som bliver brugt til at opnå den aktuelle kW, som elbilen lader med. Det er også muligt at se, hvor mange ampere elbilen forespørger, og hvor mange ampere AmpGo lynladeren har reserveret til elbilen. På den måde kan man se, om begrænsningen ligger i lynladeren eller i elbilen. Dette kan være en fordel, hvis man undrer sig over, hvorfor ens elbil ikke lader med den forventede kW.

Hvis man ønsker at følge disse data på sin mobiltelefon, er det muligt ved at gå tilbage til skærmbilledet med batteriet i midten. Ved at scanne QR-koden i højre side af skærmen kan du få disse data op på din telefon, så du kan følge ladekurven, selvom du ikke er i nærheden af bilen, mens den oplade.



Hvorfor lader min elbil ikke med det forventet antal kW


Nogle gange kan det opleves, at elbilen ikke lader med det antal kW, som bilproducenten har opgivet. Det skyldes ofte, at de angivne kW er en peak-performance, som bilen kun opnår under ideelle forhold. For eksempel skal bilens batteri have den rette temperatur for at kunne lade ved højere hastigheder. Hvis batteriet er for koldt eller varmt, vil ladehastigheden automatisk blive reduceret for at beskytte batteriet. Derudover varierer ladekurven afhængigt af batteriets opladningsniveau – i starten og ved de sidste 20% af opladningen vil hastigheden typisk være lavere. Dette kan forklare, hvorfor elbilen ikke altid når det forventede ladeoutput.


Her er nogen af de vigtigeste punkter til at få den mest optimale lynladning.


  • Batteritemperaturen er optimal: Elbilens batteri skal have den rette temperatur for at kunne lade hurtigt. Ideelt set ligger denne temperatur mellem 20-30°C. Mange elbiler har batteristyringssystemer, der kan opvarme eller afkøle batteriet, så batteriet når den optimale temperatur, før opladning begynder.


  • Batteri SOC (State of Charge) 10-80%: Ladekurven er typisk højest, når batteriniveauet ligger i dette interval. Når batteriet er under 10%, kan ladehastigheden være lavere, da batteriet skal “vække” cellerne, og efter 80% falder ladehastigheden igen for at beskytte batteriet mod overopladning og forlænge dets levetid. Opladningshastigheden er hurtigst ved lavere SOC, typisk under 50%. Ladekurven når sin peak-effekt, når batteriet er relativt tomt, men falder markant, når batteriet nærmer sig fuld kapacitet.


    Det bedste tidspunkt at oplade hurtigt er derfor, når batteriet har en lav til medium opladning (f.eks. 10-50%), og batteriet er ved optimal temperatur.